• 2sport
  • 1sport

Vi tilbyder

Læs om vores mange ydelser herunder

  • Gulvafslibning

    Et godt og plant gulv er essentielt i en sportshal, hvis hallen skal være til glæde for sportsudøverne. Trænger gulvet i jeres sportshal til en veludført afslibning og efterfølgende lakering, så er AG Gulvservice klar til at hjælpe.
    Vi har siden starten af 70'erne udført gulvafslibning i mange sportshaller til glæde for alle de udøvere, der dyrker sport indendørs. Ved lakering yder vi 3 års slidgaranti på lakken ved almindelig sportsbrug.

    Vi ved, hvor vigtigt det er for skoler og idrætsklubber, at de kan få renoveret halgulve på kort tid, så sportsudøverne får mest mulig glæde af sportshallen. Vi har igennem årene med afslibning af gulve i sportshaller oparbejdet en viden, der er helt unik i branchen. Vi udvikler kontinuerligt egne slibemaskiner, og vi kan afslibe, opstrege og lakere et halgulv på kun en uge.
    Tre gange lakering af halgulvet sker med Junckers sportslak, der er udviklet til gulve i idrætshaller. Vi foretager gulvafslibning af halgulve i hele landet.
    Gulvafslibning
  • Lakering

    Efter afslibning lakerer vi halgulvet 3 gange. Under processen med lakering af halgulvet foretager vi opstregning af banerne mellem 2. og 3. lakering. Når vi er helt færdige med lakering af halgulvet, vil gulvets overflade fremstå ensartet og glat samt uden synlige overgange.
    Lakken er udviklet til at give den helt rette friktion, så sportsudøvere kan føle sig sikre, når de bevæger sig på gulvet i alle mulige udfoldelser af deres sport.

    Lakering af hallens gulv sker altid med en af verdens bedste gulvlakker. Lakken er fra Junckers, der kontinuerligt har udviklet og testet den gennem mange år. Der er tale om en 2-komponent vandbaseret sportslak, som er yderst slidstærk. For at en sportshal kan have et godt halgulv i mange år, er det især vigtigt at vælge den helt rigtige lak og vælge et professionelt og gulvfagligt firma som vores, for at nå det resultat. Lad os give et godt tilbud, der holder i mange år.
    Ved lakering yder vi 3 års slidgaranti på lakken ved almindelig sportsbrug.
    Lakering
  • Opstregning

    Med specialudviklet udstyr til opstregning af baner, sørger vi for at sportshallen fungerer optimalt for sportsudøverne. Hos AG Gulvservice kender vi målene på alle de forskellige baner, der kan komme på tale ved indendørs sport. Det er lige fra badmintonbaner over basketballbaner til rulleskøjtebaner.
    Og vi sikrer, at stregerne holder sig på plads, ved at vi laver opstregningen af baner mellem 2. og 3. lakering.

    Når vi opstreger baner i idrætshaller, sportshaller, gymnastiksale og lignende, så er det altid i forbindelse med gulvafslibning og lakering af halgulve.
    AG Gulvservice er specialister inden for sportslakering. Med specialudviklede slibemaskiner og øvrige udstyr til lakering og opstregning kan vi renovere et halgulv, så det er klar til brug inden for kun en uge.
    Vi laver opstregning på træ, linoleum, venyl og po gulve. Kontakt os og få et godt tilbud på renovering af halgulvet, når jeres idrætsfolk skal glædes med et nyt og godt gulv til en rimelig pris.
    Opstregning
  • Service og vedligehold

    Med mere end 35 års erfaring og som specialister i renovering af sportsgulve, så ved vi alt om, hvordan et halgulv skal behandles løbende.
    Vi tilbyder derfor sportsklubber, skoler og andre halansvarlige, at vi kan forestå den løbende vedligeholdelse af halgulve. Fordelen er, at I får AG Gulvservice tilknyttet som specialister, der både vedligeholder gulvet, og desuden giver rådgivning i forhold til beslutninger omkring nye investeringer i halgulve.

    Med en service- og vedligeholdelseskontrakt overtager vi arbejdet med og det fulde ansvar for, at halgulvene altid lever op til de krav, der stilles, for at gulvet kan anvendes til de former for sportsudøvelser, som de er tiltænkt. Det er dog et krav, at halgulvet kun bliver brugt til almindeligt sportsbrug.
    Kontraktens indhold aftales i forhold til de behov hver enkelt sportshal har. Der er grundlæggende tale om, at vi lakerer med bestemte mellemrum, og påtager os ansvaret for at lakken holder. Ring til os for at høre nærmere.
    Service og vedligehold
  • Rådgivning

    Står I overfor at skulle investere i et nyt halgulv, så tilbyder AG Gulvservice at rådgive omkring valg af trægulv. En investering i et trægulv til en sportshal består grundlæggende af to dele. Dels selv halgulvet og dels muligheden for at kunne vedligeholde trægulvet over en længere årrække.
    Muligheden for at spare på selve investeringen i trægulvet ved fx at købe det østfra kan være dyrt købt, hvis det viser sig, at gulvet ikke kan vedligeholdes.

    Igennem de mange år, hvor vi har renoveret halgulve, har vi set flere eksempler på, hvad der har vist sig, at være uhensigtsmæssigt i forbindelse med indkøb af trægulv til sportshaller.
    AG Gulvservice arbejder tæt sammen med Junckers, der er verdenskendte for deres produktion af både trægulve og trælakker specielt til sportshaller. Vi ved, at det betaler sig på både kort og langt sigt, at investere i et Junckers trægulv.
    Giv os et ring og lad os forklare, hvad I bør vægte ved køb at nyt halgulv.
    Rådgivning